Varmeanlæg

Eksperter inden for alt vedrørende varmeanlæg

Ved at få udskiftet dit gamle varmeanlæg kan du spare en masse penge på varmeregningen. Et gammelt varmeanlæg spilder en masse energi, som med fordel kan udskiftes med en anden type varmeanlæg. Det kunne f.eks. være med varmepumpe, naturgas, træpillefyr, gulvvarme, biobrændsel eller fjernvarme. Der er mange forskellige slags varmeanlæg, som alle kan være fornuftige alternativer til et gammelt varmeanlæg, sådan at du sparer på varmeregningen, men i mange tilfælde også får et bedre indeklima og spare på CO2-udslippet.

Som eksperter inden for alt vedrørende varmeanlæg, kan du kontakte os og få en snak om dit varmeanlæg og høre mere om alternativer, så du kan spare penge.

Kontakt os i dag!

Autoriseret og veluddannet personale

Hos Tinglev VVS Gas- og Oliefyrsservice er vi eksperter inden for alt vedrørende varmeanlæg. Vores personale er certificeret og veluddannet, og kan derfor yde en professionel og lovmæssig korrekt og sikker service. Vi tilbyder installationen af adskillige slags varmeanlæg, heriblandt pillefyr, oliefyr, gasfyr og varmepumper. Varmepumper til både hus, værksted og pool. Vi tilbyder også alle typer varmepumper, dvs.: jordvamspumpe, luft-til-vand og luft-til-luft. Det er vigtigt at have et ordentligt varmeanlæg, og siden 1. januar 2016 har det ikke været tilladt at udskifte et gammelt oliefyr med et nyt, hvis der er mulighed for alternative varmeanlæg, såsom naturgas eller fjernvarme.

Fordele ved at få et nyt varmeanlæg

Der er mange fordele ved at få dit gamle varmeanlæg udskiftet. Den første bemærkelsesværdige fordel er, at du kan spare enormt mange penge på udskiftningen. F.eks. er fjernvarme en enkel, billig og miljøvenlig løsning. Det er især en attraktiv løsning, hvis du har et stort varmebehov. En anden løsning kunne være varmepumpen, der både fremtidssikrer din bolig, er skånsom for miljøet, og så sparer du selvfølgelig penge på varmeregningen. Varmepumpen fungerer nemlig ved at overføre varmen fra omgivelser såsom i jorden og derefter overføre det til din bolig. Der er altså mange fordele ved at få et nyt varmeanlæg: det er billigere, mere effektivt, energibesparende og dermed også mere miljøvenligt.